Pebernødder

Jeg laver altid julebag, og favoritten er pebernødder. Portionen er stor, så jeg plejer at have den i køleskabet, og laver så en mindre portion når vi trænger, eller der alligevel er gang i ovnen.
Jeg anbefaler at man køber nye krydderier hvert år. De står og taber smag, og det er så ærgerligt at have brugt lang tid på kager der ikke smager af noget.
god fornøjelse

375 g. smør
375 g. sukker
3 æg
850 g. mel
2,5 tsk. ingefær
2 tsk. kardemomme
3 tsk. kanel
2 tsk. natron
½ tsk. fint kværnet peber

Hele molevitten æltes sammen – hvis dejen er svær at samle kan der spædes til med lidt piskefløde, eller mælk 🙂

Dejen rulles ud i finger tykke pølser og skæres i små stykker – ikke større end 1½cm i diameter for de hæver, og må efter min smag ikke være for store!
Bages ved 225 grader til de er let gyldne i 8-10 minutter