Køkken

Køkkenet var grimt, upraktisk og der var mus i skabene. Fra loftet hang terpetet ned, på grund af en vandskade fra badet oven på.

Jeg tog fat på køkkenet i marts 2012. På den blå avis havde jeg fundet et skønt køkken fra Roar køkkener i Roskilde – håndbygget i massivt kirsebær. Jeg fik alle moduler, granitbordplade og kogeblus for 4000 kr.
Min far og en god ven kørte med og vi startede med at afmontere de gamle elementer. Desuden fjernede vi 2 skabe fra gangen. som var bygget ind i køkkenet. Pladsen skulle bruges til ekstra skabsplads og kogebluds.
I løbet af 3 dage var det nye køkken monteret. Sandsynligheden for at granitpladen ville passe var ikke stor. Den vejede 100 kg, men vi fik den bugseret ind, og den passede perfekt! Med køkkenet fulgte ingen ovn, men den fandt jeg – også brugt, og monterede den selv senere på året i et tiloversblivende skabsmodul.

Det store strømforbrug i forbindelse med ombygningen afslørede lugt af brændte ledninger. Det viste sig at isoleringen på de gamle stofledninger der lå i metalrør, var næsten væk. Derfor blev udgifter til køkkenet væsentlig forøget af en regning til elektriker for at trække nye ledninger i hele huset. Men alt i alt stadig meget billigere, bedre og pænere end et nyt køkken.