Knase Kartofler

Knasekartofler er et fedtfattigt alternativ til Pommes Frites, og mine unger elsker dem. De laves i ovnen og skrumper noget, så man skal bruge mange flere end hvis de koges. Til 4 personer bruger jeg i hvert fald 1½ kg.
Kartoflerne skrælles og skæres i både. De lægges på en smurt bradepande, eller et genanvendeligt bagepapir – det gør opvasken noget nemmere.

Kartoflerne strøes med 1-2 tsk salt og 1-2 spsk smør lægges oven på.

Pladen sættes i en 225 grader varm ovn og der røres rundt i kartoflerne efter et par minutter, så alle kartofler får en hinde af smør.

De bages i 45-60 minutter 🙂