Jeg tog i går, sammen med børnene, fat i kampen mod de enlige sokker. De har plaget mig i mange år, og er et resultat af velmenende oprydningshjælp, mange mennesker under samme tag, og nu børnenes skiftende bolig. Jeg forstår ikke hvordan SÅ mange sokker kan miste sin makker, og hvorfor det er HELT udelukket, at have sokker på der ikke er helt ens -men sådan er det altså. Jeg har overvejet skraldespanden, men nogle af dem har jo makkeren liggende i en eller anden skuffe. Nu har sokkerne været luftet, nogle af dem har fundet deres makker, børnene har set dem, og så kan de luske ud og finde gemalen når de næste gang falder over en enlig sok 😉
Ved nærmere eftertanke kunne det hele være meget værre – hvis et af mine større problemer er enlige sokker 🙂