Jeg ejer et stykke af Sverige
Ikke meget, men stort nok til mig
Her er en fortryllende stilhed
og skov så langt øjet kan se
Hertil er jeg flygtet en del
når tilværelsen har været for svær
Så kan jeg hamre og save
eller blot sidde og læse en bog
Det er dét der gør Sverige så særlig
jeg vælger helt selv hvad jeg vil
Nu flygter jeg kun ganske sjældent
nyder stadig den larmende ro
Jeg krydrer med larm jeg selv vælger
med projekter som ikke er få
Fælles er dog for alle projekter
at de sagtens kan vente en tid
Iblandt er jeg også heroppe
uden lyst til andet end intet
Det er dét der gør Sverige så særlig
jeg vælger helt selv hvad jeg vil.