Jeg fandt et gammelt vaffeljern på loppemarked. Det er af mærket Eleiko, som i 1950érne producerede blandt andet vaffeljern, men som nu producerer udstyr til styrkeløft – sikke et skift 🙂
120g mel 1 tsk bagepulver 2 æg 2½ dl sødmælk eller piskefløde 50 g smeltet smør
Bland mel og bagepulver i en skål. Pisk æggeblommerne med mælk/fløde og hæld melblandingen i. Pisk dejen jævn og hæld det smeltede smør i. Pisk hviderne til hårdt skum og ven dem forsigtigt i dejen. Varm vaffeljernet op og pensl det med fedtstof. Bag vaflerne ved svag varme. Serveres med sukker, syltetøj, kompot, is eller flødeskum.