4 modne bananer
75 g blødt smør
100 g sukker
1 tsk vanilie sukker
1/2 Tsk. kardemomme
150 g mel
1 tsk bagepulver
4 hele æg
Når bananerne bliver trætte og brune er de perfekte til kage.
Æggene piskes med sukker og vanilie til det er en luftig masse. Heri tilsættes det bløde smør og der piskes lidt endnu. De mosede bananer, mel, kardemomme og bagepulver røres i.
Brødet bages ved 200 grader i 35-45 minutter. Check med en kødnål – brødet er færdigt når der ikke hænger dej på nålen.
Spises som kage på dagen, men smager skønt i dagene herefter, ristet med smør på.