Stress

Jeg har selv i en længere periode været sygemeldt med Stress. Det har givet mig nogle erfaringer som jeg gerne vil bringe videre.

Neden for har jeg indsat en liste over tegn på stress, som vil kunne bruges hjemme hvis du synes ægtefællen udviser anderledes adfærd eller hvis du på din arbejdsplads som chef eller kollega noterer dig ændret adfærd omkring dig.
Psykiske tegn på stress:
• Diffus utilpashed.
• Træthed, ulyst.
• Uoverkommelighedsfølelse.
• Nedtrykthed.
• Lav selvfølelse.
• Let til tårer.
• Rastløshed.
• Koncentrationsbesvær.
• Hukommelsessvigt.
• Indlæringsvanskeligheder.

Fysiske tegn på stress:
• Hovedpine.
• Søvnforstyrrelse.
• Kolde hænder og fødder.
• Svimmelhed.
• Mavesmerter.
• Hjertebanken.
• Forhøjet blodtryk.

Adfærdsmæssige tegn på stress:
• Ændrede spisevaner.
• Øget forbrug af alkohol og tobak.
• Vanskelighed ved at falde i søvn.
• Vanskelighed ved at sove igennem.
• Øget involvering i konflikter.
• Social isolering.

For mig kunne det have været en stor hjælp hvis nogen havde interveneret og sagt stop for mig, for jeg kunne ikke selv. Mine tegn på stress var tydelige men jeg kunne ikke selv sige fra.
For kolleger og chefer er det svært at vide hvornår grænsen er nået og der skal gribes ind.
Jeg oplevede også at det var enormt svært at komme tilbage på arbejdspladsen, fordi jeg følte en enorm skam. Jeg var brudt sammen i plenum og efter mine daværende normer var tabet af kontrol et tegn på svaghed, og det var jeg enormt flov over. Jeg følte også at jeg havde svigtet.
Desuden oplevede jeg en enorm berøringsangst, idet ingen rigtig vidste hvordan de skulle håndtere min ”tilstand”. Jeg tænker, at man ikke helt havde gjort sig tanker om hvilke spørgsmål man skulle stille, og var nok også nervøs for reaktionen – uhhh hvad nu hvis hun begynder at græde!!
Baseret på mine erfaringer er her lidt gode råd til chefer og kolleger enten før en kollega bliver sygemeldt, eller når en kollega vender tilbage fra en sygemelding med stress.

– Behovet for anerkendelse af arbejdsindsats bliver højere når man har været ramt af stress.
o Fordi man er flov over at have udvist svaghed.
o Fordi man føler at man ikke er god nok.
o Fordi man føler at man har svigtet.

Vær opmærksom på, at tavshed tolkes ikke som anerkendelse.

– Inddrag den stressramte i prioritering og aflastning.
o De opgaver som for chefen kan virke som stressende, kan være dem der har modsat effekt for den stress ramte.
Eksempel:
Flemming har mere end 600 timers overarbejde
Chefen ønsker at hjælpe og beslutter at minimere hans opgaveportefølje. Han dikterer overarbejdsloft på 200 timer, og foretager overdragelse af opgaver/ansvarsområder uden at Flemming er inddraget.
Effekten er den modsatte af den ønskede…

– Tal om stress
o Jo mere der tales om stress, jo nemmere og mere acceptabelt vil det blive at tale om det.

– Tal om aflastning – med omtanke.
o Tale om aflastning er skrækkelig og uoverskuelig og skal derfor serveres i små doser.
o Aflastning uden dialog, kan føles som overgreb og krænkelse.

– Stil det svære spørgsmål – Hvordan har du det?
o Forbered dig på hvordan du vil håndtere de eventuelle følelsesmæssige følger af dit spørgsmål.