Brød bagt i støbejernsgryde bliver super lækkert. Nogle kan få det til at slippe gryden – det kan jeg ikke, så jeg forer gryden med bagepapir.
5 g gær
300g vand
400g godt hvedemel – jeg bruger friskkværnet mel fra Samsø Mølle
10 g salt
Gæren oplæses i vand. Melet blandes i og dejen blandes let. Efter 15 minutter blandes saltet i og dejen blandes igen let. efter yderligere 15 minutter blandes dejen igen let og efterlades herefter til hævning i en oliesmurt skål med låg eller film ved 2-3 timer ved stuetemperatur, eller i køleskabet natten over. Når brødet skal bages sættes gryden i ovnen når den er 250 grader. gryden skal stå i ovnen i hvert fald i et kvarter for at blive gennemvarm. Gryden tages ud og dejen vendes forsigtigt ned i den varme gryde. Det bages 15 minutter ved 250 grader og 15 minutter uden låg ved 225 grader. Inden det skæres skal det køle i hvert fald i en time.
