Dette foredrag indledes med en ærlig fortælling om mit liv med 4 børn, mit arbejde, min skilsmisse og stress. Jeg fortæller hvordan jeg er kommet igennem den svære periode, hvordan jeg stille og roligt fik arbejdet mig tilbage og nu lever et lykkeligt liv alene med 4 børn.
Igennem de sidste år har jeg fået indarbejdet en balance imellem et udfordrende og krævende arbejde og en et liv som mor til 4. Det har kun været muligt fordi jeg har udviklet personlige, kreative og økonomiske overlevelsesstrategier, som jeg taler om i foredraget og som jeg håber vil komme andre til gode.
Foredraget henvender sig til alle, der kunne tænke sig et anderledes input til, hvordan man kan håndtere en travl hverdag – og ikke mindst, hvordan lykken kan udvikle sig når bare man husker sig selv på at leve frem for bare at være i live.
Desuden indeholder mit foredrag en række gode råd til hvad man chef eller kollega kan gøre når en person udviser tegn på stress, har haft stress, og hvad man skal være opmærksom på når
en stressramt kollega vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvis mit foredrag har interesse, så send mig en mail på idaferlov@Yahoo.com.